Scanningsklinikkens 6 unikke kvalitetsgarantier
Garantierne er delt i de to kategorier:
Minimumskrav til scanningspræstationer og
Professionalisme.
Minimumskrav til scanningspræstationerScanningsklinikken stiller høje krav til de scanninger, der udføres i klinikkerne. Scanningsklinikkens besøgende har med rette store forventninger til den oplevelse det er, at se sit lille vidunder. Kan vi hos Scanningsklinikken ikke levere en tilfredsstillende scanning pga., at barnet fx ligger i en fosterstilling, der ikke giver mulighed for at gennemføre en scanning, der lever op til kvalitetskravene, giver vi en tid til genscanning.
1) Genscanning, hvis ikke en fejlfri 2D kontrolscanning kan gennemføres.
2) Genscanning, hvis ikke 3D-billede af ansigt kan præsteres. *gælder frem til og med 33+0
3) Genscanning, hvis ikke køn med sikkerhed kan identificeres. *gælder fra og med 17+0
Professionalisme 4) Uddannet personel i obstetrisk ultralydsscanning. Løbende følger Scanningsklinikkens medarbejdere udbudte kurser/konferencer, nyeste forskning, mm.
5) Trænet personel. Der er høje krav til Scanningsklinikkens medarbejderes scanningskompetencer. Der er fokus på scanningspræstationer ved bl.a. afholdelse af jævnlige fællesdage, hvor sparring gives på tværs, så vi sørger for en kontinuerlig forbedring af scanningskompetencer. Desuden har alle ansatte en specialtræning af applikationsspecialister i lige nøjagtig det moderne og højteknologiske scanningsapparatur, der anvendes i Scanningsklinikken.
Medarbejdere hos Scanningsklinikken arbejder udelukkende i Scanningsklinikkens regi, hvorfor vi kan stille så høje krav til kvaliteten af de scanninger, der udføres.
6) Ultralydsscannerne, der anvendes i Scanningsklinikken, er med nyeste teknologi indenfor både 2D og 3D/4D og opdateres kontinuerligt med sidste nye software og applikationer.
Kvalitetsgarantierne kan imidlertid ikke stå alene. De er blot udtryk for det, der må forventes af en graviditetsscanning.
Scanningsklinikken bestræber sig på at skille sig ud ved at levere en helhedsoplevelse, hvorfor vi værner om vores grundlæggende værdier.
Scanningsklinikkens grundlæggende værdier
Vi lægger vægt på, at man føler sig velkommen, når man besøger Scanningsklinikken. At man føler en åbenhed som er behagelig og rar.
Det er en intim og følelsesladet oplevelse at blive scannet, og vi lægger vægt på fortroligheden sådan, at man vil stille alle de spørgsmål, man måtte have på hjerte. Vi vil forsøge at besvare spørgsmål med baggrund i den høje faglighed og lange erfaring. Der er den tid og rum til at se sit barn og nyde optagelser og billeder. Der fortælles indgående om, hvad der ses ved scanningen og om, hvordan barnet udvikler sig.
Hos Scanningsklinikkens brænder vi for obstetrisk ultralydsscanning og for at give jer den perfekte scanningsoplevelse.