Uge for uge kalender

Fantastisk udvikling

Uge for uge kalender 

Se barnets udvikling

Timeld uge-for-uge kalenderen

Indtast din E-mail og hold dig opdateret

Ultralydsscanningen

Barnet vejer nu ca. 3200 gram og måler omkring 49 cm i længden. Ved en scanning i denne uge måles barnets størrelse. Ud fra barnets hoved-, mave-, og lårbensmål beregnes barnets vægt. Herudover kan det ses om barnet har lagt sig korrekt med hovedet nedad, og med det øverste af baghovedet, stående fast øverst i bækkenet. Klinisk set er barnet nu fuldbårent og alle barnets organsystemer er fuldt udviklet.

Se tilvækst og hvordan barnet ligger i forhold til den snarlige fødsel - bestil tid til en tilvækstscanning >

En 3D/4D scanning kan stadig lade sig gøre, men det er ikke altid nemt at få optimale billeder og sekvenser, da pladsen nu er ved at være trang. Måske får vi ikke det optimale ansigtsbillede - men så får vi fine billeder af fx hænder eller fødder.

Fod 3D

Barnets udvikling

Barnet kan nu tage op mod 30 gram på om dagen. Fostervandet fornys ca. for hver 4. time. Barnet ligger i ca. 0,5- 1,5 liter fostervand. Lungerne er også færdigudviklet og der produceres nu en stigende mængde kortison, som skal gøre lungerne klar til det første åndedræt. Selvom barnet har hovedet nedad, kan det stadig rotere om sin egen akse, hvorfor barnet kan stadig sparke flittigt i begge sider af maven.

Din krop

Selvom barnet er stort nu, skal du fortsat mærke liv hver dag. Det er normalt at opleve flere plukkeveer op mod fødslen. Plukkeveerne er med til at blødgøre livmoderhalsen, som forkortes og udvides. Når det sker, kan slimproppen løsne sig og falde ud. Slimproppen har beskyttet barnet og din livmoder mod infektion gennem graviditeten. Det er meget forskelligt hvornår slimproppen løsner sig, og hvordan den ser ud. Men løsner slimproppen sig nu, kan det være tegn på, at din krop er ved at forberede sig på fødslen. Hvis du opdager din slimprop, kan den både være gennemsigtig, mens den hos andre er brunlig, hvis der er lidt blod blandet i slimet. Slimproppen kan bestå af tynd slim eller af sej tyk slim, så hvis du opdager din slimprop, kan den se ud på mange forskellige måder. De fleste gravide vil have mere udflåd sidst i graviditeten, hvorfor nogle slet ikke opdager slimproppen.